Natur og Vand
Natur og Vand
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /
Naturgenopretning

Naturgenopretning

Den danske natur er under pres fra mange sider. Før i tiden blev vores sårbare natur ”plejet” som en naturlig del af en mere ekstensiv landbrugsdrift.

Landbrugsdriften har ændret sig markant, og samtidigt er flere og flere arealer blevet inddraget til bebyggelse og infrastruktur. For at sikre og bevare den natur, vi har tilbage, har naturgenopretning siden 1989 været en aktiv del af den danske landskabsforvaltning. HedeDanmark har været med fra starten.
 

Naturgenopretning kan opfattes som alle fysiske indgreb i landskabet, som skal genskabe en tidligere naturtilstand på en given lokalitet. Dermed er alt fra genskabelse af små vandhuller til genslynging af store vandløbssystemer og fjernelse af træer på heder, overdrev og i moser naturgenopretning.
 

I HedeDanmark, Natur og Vand arbejder vi med alle former for naturgenopretning. Vi hjælper den lokale jordejer med at etablere en sø, vi genslynger vandløb for kommunerne, rydder heder for Naturstyrelsen og genskaber højmoser for forsvaret. I det omfang, det er nødvendigt, hjælper vi med at søge tilladelser og finde tilskudsmuligheder til at finansiere arbejdet. 

 

Klik her for at læse mere om dine muligheder for tilskud.
 

I naturgenopretningsprojekter er det vigtigt at tage udgangspunkt i de faktiske forhold på lokaliteten. Det er således af afgørende betydning for resultatet, at vi arbejder med naturen og ikke mod den. HedeDanmark kan være behjælpelig med alle aspekter inden for naturgenopretning, herunder tilrettelæggelse, gennemførelse samt sikring af fremtidig pleje.
 

Mange af de mest sårbare naturarealer er tilgroet, og en genskabelse kræver rydning af træer, buske, siv o.lign. HedeDanmarks medarbejdere er uddannet til og har erfaring med at tilgodese de mangeartede hensyn, et naturgenopretningprojekt kræver. Som eksempel er det ofte et krav, at arbejdet udføres skånsomt, så kørespor m.m. minimeres. HedeDanmark råder over flere forskellige maskintyper, der afhængigt af jordbundsforholdene kan leve op til disse krav.

 

 

Find nærmeste HedeDanmark kontaktperson


Naturgenopretning
Hedepleje-rydning
Knuser med opsamler demon-streres til rydning af hede ved HedeDanmarks temadag om hedepleje (sep. 2013). 

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | T: 87 28 10 00 | CVR 27623549 | E-mail | Cookies og privatlivspolitikker